Lynkurser & Redskaber

Lynkurser & Redskaber

Det skorter ikke på gode ideer – men alt for meget borgerlyst strander på, at initiativtagerne har svært ved at udvikle deres ideer fra tanke til handling.

Selvom borgerlystne projekter typisk er vidt forskellige, er der alligevel nogle typiske fælder, mange falder i på vejen, og som kunne være undgået – og nogle helt basale redskaber, der kan hjælpe de fleste godt videre. Dem har vi samlet her sammen med nogle af de film, artikler og foredrag, der har hjulpet og inspireret os selv undervejs.

Fra afmagt til handling

Start din egen flygtningehjælp ved hjælp af sammenskudsgilder, mikrohandlinger og engagementstrapper.

Over hele landet samles Venligboere for at give de mange flygtninge en bedre og værdig start på livet i Danmark. Et 100% borgerbestaltet indsamlede 9 containere og to lastbiler fulde af tøj, sko og bamser, som tre frivillige kvinder uddeler på Lesbos helt uden om de velkendte nødhjælpsorganisationer. Og flere asylcentre oplever ”lovestorms” med velkomstbreve og –komiteer. Alt sammen sat i værk af helt almindelige borgere, der gerne vil gøre en forskel. Det er civil courage, borgerlyst og aktivisme anno 2015 – og her kan du finde inspiration til, hvordan du selv kan være med til at gøre en forskel.

Lynkursus: Start en bevægelse på 3 minutter

Ofte står og falder et projekts succes med, om initiativtageren fremstår som en enlig tosse, eller om der ret hurtigt er nogen, der følger trop og bakker op. Vi har det med altid at hylde iværksætteren selv, men de fleste iværksættere kan kun meget lidt, hvis de ikke har nogen at lege med. Derfor skal den første, der bakker op om et projekt have mindst lige så meget ros som den, der starter.

Lynkursus: Fra tanke til handling

Mest af alt er borgerlyst en mental øvelse. I arbejdet med at styrke vores egen handlekraft har vi måttet aflære meget af det, vi selv har lært og er opdraget med. Her fortæller vi om faldgruberne, og hvordan du kan bedst kan undgå dem.

Eksperiment: Træffetid

Undren: Det er hverken ideerne eller borgerlysten, det skorter på blandt borgerne. Men rigtig mange har svært ved at udvikle deres ideer fra tanke til handling – hvordan kan vi bedst hjælpe dem godt igang?

Prototype: I et par år havde vi fast træffetid hver mandag fra 16 til 18 på en café, hvor alle kunne komme forbi til intensiv spontansparring på deres borgerlystne idé eller projekt. Det var gratis og der var ingen tidsbestilling, så vi hjalp bare folk efterhånden som de kom – og når der var mange, fik de ofte en masse ud af at sparre med hinanden.

FILM: Claus Buhl om at opdyrke et talent i en moden alder

Når man sætter gang i et borgerlystent eksperiment, kommer man hurtigt til at stå i situationer, man aldrig har prøvet før – og får mulighed for at opbygge talenter, man ikke anede, man havde.

I denne film fortæller Claus Buhl, der har skrevet bogen TALENT, om at opdyrke nye talenter selvom man er ikke længere er helt ung. Og alt det gode, der kan komme ud af det.

Lynkursus: Kend din kommune

I dagligdagen har de fleste af os ikke så megen kontakt med kommunen. Men hvis du sætter dig for at udvikle, forbedre eller ændre noget i dit lokalområde, skal du ofte bruge en tilladelse fra kommunen. Det kan forekomme tungt og uoverskueligt, fordi kommuner traditionelt opfattes som meget skriftlige organisationer,…

Lynkursus: Sådan skriver du en god fondsansøgning

Nogle projekter er fra starten så store og ressourcekrævende, at de kun kan komme i luften, hvis de fra starten får fondsmidler eller andre former for økonomisk støtte i ryggen. Så selvom vi generelt fraråder at fokusere for meget på at søge støtte fra starten, er det selvfølgelig nogle gange…

Lynkursus: Socialøkonomiske virksomheder

En anden måde at finansiere borgerlystne projekter på er ved at starte en socialøkonomisk virksomhed. Det er en ny type virksomhed, der ofte bliver kaldt ‘velfærdssamfundets innovationsafdeling’, fordi de løser vigtige samfundsudfordringer i mikroformat – og derfor fungerer som en slags prototype på og betatest af mulige løsninger, der senere…