Perspektiver

Perspektiver

Under opstarten af Borgerlyst, har vi læst, tænkt, snakket, diskuteret, grinet og udforsket en masse.

Der er både teorier fra Andreas’ antropologistudier og speciale om open source-bevægelsen, fra Nadjas retorikstudier og speciale om motivationsretorik.

Fra alle de tykke bøger, Andreas konstant lige har læst og alle de sladderblade og tv-serier, Nadja sluger råt. Fra vores mange rejser i hele verden. Fra vores kloge venner. Fra kulturlivet. Fra naturens verden…

Vi har mixet og jammet – og tilsammen udgør det de perspektiver, du kan læse her.

Perspektiv: Medudviklere

Projekter løftes bedst i flok. Men hvis andre skal have lyst til at løfte med på dit projekt, er du nødt til at åbne projektet og gøre det nemt for andre at være med. De skal have mulighed for at gøre projektet til deres – og for at løfte med på deres egen måde og i deres eget tempo. Derfor er det vigtigt at gøde de nye deltageres nysgerrighed og engagement og give dem mulighed for at fokusere på de dele af projektet, hvor de kan bidrage med mest – uden hele tiden at føle, at du forventer mere af dem. For hvis det går godt med de første mikrohandlinger, får de lidt efter lidt mod på mere ansvar og flere forpligtelser…

Eksperiment: Træffetid

Undren: Det er hverken ideerne eller borgerlysten, det skorter på blandt borgerne. Men rigtig mange har svært ved at udvikle deres ideer fra tanke til handling – hvordan kan vi bedst hjælpe dem godt igang?

Prototype: I et par år havde vi fast træffetid hver mandag fra 16 til 18 på en café, hvor alle kunne komme forbi til intensiv spontansparring på deres borgerlystne idé eller projekt. Det var gratis og der var ingen tidsbestilling, så vi hjalp bare folk efterhånden som de kom – og når der var mange, fik de ofte en masse ud af at sparre med hinanden.

Introduktion: Borgerlyst

Vi startede Samfundslaboratoriet Borgerlyst, fordi vi selv gerne ville deltage mere aktivt i samfundet. Vi følte begge det der lille overskud i hverdagen, som vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre med. Vi havde borgerlysten, men vi ville gerne engagere os på vores egne præmisser og ikke på de vilkår, som partierne og de store medlemsorganisationer traditionelt tilbyder. Vi brød os ikke om deres spilleregler. Og derfor besluttede vi os for at opfinde vores egne.

Perspektiv: Kredsløb

Borgerlyst har det med at følge nogle faste mønstre. Ligesom med forelskelser eller
finansbobler er der en slags cyklus for, hvornår man har overskud til og mod på at sætte ting i gang. Og hvornår man mere har brug for at samle ny energi og tænke sig om.
Læs om borgerlystens forskellige faser – og hvordan du kan bruge resten af bogen til at komme videre.

Perspektiv: Nybegyndere

Vi har alle sammen et naturtalent for at være borgerlystne, men mange af os er ude af træning. Derfor kan det føles akavet, de første gange man deler sine spirende idéer eller tager hul på sine første små initiativer. Det er helt naturligt, man skal lige have lov at øve sig, og man er nødt til at forsøge sig frem. Men det kan hjælpe meget på selvtilliden, hvis man aftaler med sig selv, at det er ok at være nybegynder.

Perspektiv: Samtaler

Samtaler er roden til alt godt. Når vi snakker med nogen, der ikke ligner os selv, får vi nye perspektiver på vores idéer og indblik i andre livsformer. Jo mere vi øver os i at dele vores tanker, holdninger og begejstring med hinanden, jo nemmere bliver det også at finde sammen om at føre tankerne ud i livet.

Perspektiv: Sammenskud

Den gamle andelstanke er ved at genopstå i en moderne variant ved hjælp af sociale medier og ny teknologi. Enkle systemer som byttemarkeder, crowdfunding og delebiler gør det let at pulje vores penge, tid, energi, redskaber og viden. Jo mere vi deler, jo mere får vi alle ud af det. Få indblik i de nye muligheder her.

Perspektiv: Regler

Hvis man har lyst til at sætte et projekt i gang, risikerer man meget hurtigt at ramme en mur af bureaukrati og bekymringer. Det kan nemt lægge en dæmper på selv den bedste og mest borgerlystne idé. Derfor er det vigtigt at give sig selv og projektet lov til at udvikle sig lidt, inden alle de store spørgsmål om tilladelser, vedtægter og fondsansøgninger begynder at begrænse handlekraften. At lade lysten drive værket så længe som muligt.

Perspektiv: Møder

Gode møder kan få ting til at ske, bringe nye perspektiver i spil, styrke fællesskabet og give masser af ny energi. Desværre har alt for mange møder i stedet det med at trække tid og tænder ud. Derfor er det en god idé at holde færre møder, men til gengæld sørge for at have forberedt dem så godt, at hvert møde skaber ny begejstring og styrker sammenholdet.

Perspektiv: Makroskoper

Det kan være svært at se sammenhængene mellem alle de mange små handlinger, vi hver især foretager i vores hverdag og den store samfundsudvikling. Men alle vores mikrohandlinger er til sammen med til at forme samfundet. Det kræver bare et makroskopisk blik at se det – og forstå, hvad man…