Sammenskud

Sammenskud

Den gamle andelstanke er ved at genopstå i en moderne variant ved hjælp af sociale medier og ny teknologi.

Enkle systemer som byttemarkeder, crowdfunding og delebiler gør det let at pulje vores penge, tid, energi, redskaber og viden. Jo mere vi deler, jo mere får vi alle ud af det.

Fra afmagt til handling

Start din egen flygtningehjælp ved hjælp af sammenskudsgilder, mikrohandlinger og engagementstrapper.

Over hele landet samles Venligboere for at give de mange flygtninge en bedre og værdig start på livet i Danmark. Et 100% borgerbestaltet indsamlede 9 containere og to lastbiler fulde af tøj, sko og bamser, som tre frivillige kvinder uddeler på Lesbos helt uden om de velkendte nødhjælpsorganisationer. Og flere asylcentre oplever ”lovestorms” med velkomstbreve og –komiteer. Alt sammen sat i værk af helt almindelige borgere, der gerne vil gøre en forskel. Det er civil courage, borgerlyst og aktivisme anno 2015 – og her kan du finde inspiration til, hvordan du selv kan være med til at gøre en forskel.

Hold faglige sammenskudsgilder

PAS PÅ: At tænke “jeg skal finde på min egen idé” og gøre det hele alene

PRØV I STEDET: At hjælpe andres projekter ud i livet

Tænk i mikrohandlinger

PAS PÅ: At det ikke bliver for uoverskueligt at deltage

PRØV I STEDET: At lade folk byde ind på mikrohandlinger

Afpres dig selv

PAS PÅ: At du ikke giver op for tidligt

PRØV I STEDET: At gøre det let for dig selv at holde fast

Eksperiment: Lock-out skolen

Undren:Hvorfor stod forældrene og bedsteforældrene alene med børnepasningsproblemerne under lærerlockouten i 2013? Kunne vi ikke være en masse, der slog plajterne sammen og skabte vores egen midlertidige skole?

Prototype:En skoledag, hvor ca 20 voksne, der ikke kendte hinanden i forvejen holdt et fagligt sammenskudsgilde, der skabte en helt fantastisk skoledag for ca 25 børn.

Lynkursus: Sådan engagerer du andre i dit projekt

Det kræver et overskud af energi og tid at engagere andre i et projekt. Det forudsætter, at man tager sig tiden til at byde nye folk velkomne, forklarer dem om projektet, giver dem klart afgrænsede mikrohandlinger og løbende står rådighed med råd, sparring og feedback. Derfor handler det at åbne…