Samsø Energiakademi

Samsø Energiakademi er et godt eksempel på HVOR stort, det kan blive og HVOR langt engagerede borgere kan nå, hvis de har en tilstrækkeligt god ide, de er klar til knokle tilstrækkeligt meget for. I dag rejser dem, der står bag, verden rundt for at fortælle om, hvordan de fik hele Samsø til at gå over til vindmølleenergi – når ikke præsidenter, kronprinsepar og energieksperter fra hele verden farter til Samsø for at se det med egne øjne.

Third Ear

Third Ear er en uafhængig dansk radiokanal, der med ujævne mellemrum udgiver finurlige, tankevækkende, poetiske og ekstremt velproducerede lydfortællinger. Third Ear er et godt eksempel på, hvor langt man kan nå med kompromisløshed.

Zetland

Zetland har formået fuldstændig at nytænke dansk journalistik ved at udgive virkelig gennemarbejdede og velskrevne “Singler”, der udgives med ujævne mellemrum – og tankevækkende livearrangementer, hvor publikum oplever en slags live-udgave af magasinet med oplæg, samtaler, musik og kunst på scenen.

Good Magazine

GOOD er et meget inspirerende amerikansk magasin, der med deres egne ord “pursue the mission to convene, connect, and empower all of us who give a damn” og en hjemmeside, der er “A place to share creative solutions for living well and doing good”. Og så lever de af at rådgive om sociale samfundsudfordringer og udvikle løsninger på alt, der kunne blive bedre. En meget inspirerende forretningsmodel.

The School of Life

The School of Life udforsker livets store spørgmål – som for eksempel “How to change the world?”, “How to be alone?”, “How to age?” og “How to connect with nature?” i en serie fine håndbøger og kurser. De startede med en lille butik, boghandel og skole i London, men har i dag spredt sig til flere andre lande. Og bøgerne er inspirerende uanset, hvor man befinder sig.

Del din begejstring

PAS PÅ: At holde for længe på din idé

PRØV I STEDET: At fortælle andre om dine idéer

Find din niche

PAS PÅ: At din ide ikke svulmer op

PRØV I STEDET: At starte i det små og “keep it simple”

Hold faglige sammenskudsgilder

PAS PÅ: At tænke “jeg skal finde på min egen idé” og gøre det hele alene

PRØV I STEDET: At hjælpe andres projekter ud i livet

Tænk i mikrohandlinger

PAS PÅ: At det ikke bliver for uoverskueligt at deltage

PRØV I STEDET: At lade folk byde ind på mikrohandlinger