Gennem hele menneskehedens historie har der været egalitære samfund, der har taget beslutninger omkring fælles anliggender uden statsmagt eller afstemninger. Denne form for demokrati kaldes almindeligvis for konsensusdemokrati.
Demokrati, som vi typisk forstår det i dag opstod i Athen og andre græske bystater ca. 500 år før vor tidsregning. Deres politik var en videreførsel af krig med fredelige midler i meget mere bogstavelig forstand, end man skulle tro…
Forbilledet for de vestlige demokratier var ikke det athenske demokrati, men derimod den romerske republik, der formåede at balancere forskellige samfundsgruppers interesser således, at de involverede parter alle havde noget at miste, hvis systemet blev væltet…
At Frederik d. 7. overhovedet underskrev den første danske grundlov i 1849, var for at undgå, at Danmark blev kastet ud i en blodig revolution, som man havde set det i Frankrig. Men han afgav kun så lille en smule af magten, som han overhovedet kunne slippe afsted med…
Systemskiftet i 1901 førte til, at regeringen blev valgt udfra flertallets ønsker og ikke udfra kongens udpegning. Det åbnede op for, at alle samfundsklasser fik en legitim, parlamentarisk vej til at udvikle samfundet i overensstemmelse med deres ideologi og interesser…
Eftersom arbejdere og bønder i stor udstrækning stod uden politisk indflydelse i Folketinget frem til 1901 måtte de organisere sig på anden vis. Og de organiserede mange af velfærdssamfundets grundpiller — såsom sygekasser, arbejdsløshedskasser og almene boliger — uden statens hjælp…
Efter finanskrisen i 1929 valgte tyskerne på demokratisk vis en totalitær nazistisk regering. Den gik prompte i gang med at afmontere demokratiet, undertrykke etniske mindretal og eskalere mod en ny verdenskrig. Danmark blev besat. Og danskerne indordnede sig og skræmmende hurtigt blev det danske demokratis værdier udslukt …
Efter Anden Verdenskrig var der megen anledning til selvransagelse i Danmark: Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne det danske demokrati, der ellers virkede så stærkt før krigen, kues så let? Hvordan kan vi undgå, at noget lignende sker igen? Resultatet blev en demokratisk modreaktion, der bl.a. resulterede i EU, FN, menneskerettighederne og velfærdsstaten…
Velfærdsstaten kombinerede to centrale ønsker efter Anden Verdenskrig: Dels at sikre tryghed og lighed, der kunne forhindre, at totalitarismen nogensinde igen skulle kunne få fodfæste i Europa. Dels at forsikre sig mod social uro og revolution i en verden delt af den kolde krig…
Velfærdsstaten og 50erne og 60ernes økonomiske vækst og stigende velstand begyndte en langsom opblødning af det danske klassesamfund. Dette førte til middelklassens fremkomst. Men den betød også nye samfundsgrupper, som kvinder, unge, homoseksuelle og socialt udsatte kunne deres indflydelse gældende, og kræve forandringer …